Om os


Om Arctic Paper Danmark
KONTAKT
Arctic Paper Danmark A/S
Jydekrogen 18
DK-2625 Vallensbæk Tel. +45 43 66 43 66
Fax. +45 43 66 43 88
sales-dk@arcticpaper.com


Så enkelt ønsker vi at udtrykke vores egenart. Vi ved af erfaring, at et papirvalg, der primært foretages med økonomien for øje ender mere eller mindre succesfuldt - ja ligefrem katastrofalt. Papir kan så meget og papir er så individuelt. Men det er ofte i de små nuancer, at forskellene giver sig udslag. Derfor skal man som både papirkøber og papirudbyder være godt klædt på til at vælge.

At vælge papir er en kombination af ønsker. Måske ønsker du specielle effekter som stans, præg eller mulighed for lak. Måske ønsker du at sende specielle signaler, såsom rustikt eller moderne. Måske skal du til din løsning bruge meget tekst, måske store billedflader - og måske har du specielle krav til økonomien. Alle disse ønsker skal kombineres i dit papirvalg. Derfor er det vigtigt at du foretager eksakte, bevidste valg. Meget kan gå galt, hvis du vælger forkert, eller hvis du prioriterer dine ønsker forkert. Vi har hos Arctic Paper sat alle kræfter ind på at rådgive og inspirere papirkøbere. Det være sig trykkerier, det være sig produktionsfolk og det være sig de kreative. Et bevidst valg kræver viden og omtanke. Vores mission er at klæde dig rigtigt på til at foretage dit bevidste valg.

Finder du ikke svar på det, du lige søger, er du velkommen til ringe eller e-maile os. Så vil vi gøre, hvad vi kan, for at give dig et udtømmende svar.

Arctic Paper
- den korteste vej fra papirfabrik til dig

Det er enkelt. Arctic Paper ejer 4 papirfabrikker, som producerer de fire papirkvaliteter Arctic, Amber Munken og Pamo. Papiret sælges gennem vores salgsselskaber fordelt over det meste af Europa.

Denne fokus på såvel produktion som salg har gjort Arctic Paper til den største uafhængige producent af finpapir i Europa. Papirkvaliteterne fra de 4 fabrikker supplerer hinanden på såvel bestrøget som ubestrøget papir, i ark eller på rulle. Det gør vores kvaliteter til et oplagt valg til såvel forlagsopgaver som krævende bureauopgaver.

Serviceydelser for vores samarbejdspartnere
Som samarbejdspartner til Arctic Paper Danmark A/S kan vi tilbyde følgende serviceydelser.

• Vi laver et personligt prisbrev til dig med dine priser.

• Du kan bestille gratis dummies på vores hjemmeside eller igennem vores salgskontor, som efterfølgende leveres til dig eller din kunde med kurerpost.

• Du får udleveret vores swatchbogsbox med prøver af alle vores papirkvaliteter.

• Du får udleveret vores formatoversigt som indeholder en liste over alle de formater vi kan levere til dig fra lager, tekniske specifikationer, kalender, telefon liste, m.m.

• Vores tekniske afdelinger står til rådighed med deres ekspertise vedr. anbefalinger for repro og tryk. De vil meget gerne besøge din virksomhed i forbindelse med trykstart af en krævende opgave, forebyggelse og afhjælpning af problemer m.m.

• Vi tilbyder kundeseminarer om papirlære, repro & tryk m.m.

• Vi har spændende trykprøver på alle vores kvaliteter i de fleste gramvægte, som kan være til stor inspiration for dig og din kunde.

• Vi har spændende og kreativt inspirationsmateriale som viser forskellige effekter trykt på vores papir. Bl.a. ”Viden og inspiration” samt ”Guide to uncoated paper”.

• Her på denne hjemmeside kan du gratis downloade ICC profiler der passer til alle vores kvaliteter. Her er der ligeledes tips, tricks og hjælp til repro, miljø profiler, tekniske specifikationer, ordbog med forklaring af forskellige faglige begreber og meget andet.

• Du tilbydes at komme med på vores mailingliste, hvor du vil modtage forskellige informationer, salgs og inspirationsmateriale, så du altid er opdateret med de seneste nyheder fra os. 

• Vi kan tilbyde fabriksbesøg på vores 4 fabrikker.

• I forbindelse med vores fabriksbesøg, har vi mulighed for at tilbyde en jagt eller fisketur ved vores spændende aktivitetscentre, Hakerud eller Vägsäter i Sverige.

• Du kan se vores opdaterede deadlines og leveringstider på vores web-site.

• Vi ringer til dig og følger op på forskellige forespørgsler, deadlines og udsendelser, for at hjælpe dig og for at vi hele tiden får tilpasset vores serviceydelser til dig.

• Vores konsulenter besøger dig med jævne mellemrum for at tale om fælles forventninger i vores samarbejde, markedets udvikling, påvirkninger m.m.

SEARCH/SITEMAP CHANGE MARKET Arctic Paper Danmark A/S | Jydekrogen 18 | DK-2625 Vallensbæk Tel. +45 43 66 43 66 | Fax. +45 43 66 43 99 | sales-dk@arcticpaper.com © 2010 ARCTIC PAPER S.A
VAT 43416715